fredag den 10. juni 2011

Uventet fangst

Lørdag d. 4 juni var jeg taget til Røsnæs på en aftentur. Storken og jeg havde ellers prøvet at få en tur sammen, men hans knægt var blevet sløj. Derfor var jeg afsted alene. Aftenen var perfekt, vandet lå spejlblankt og ikke en vind rørte sig mens solen sank i havet. Jeg kom til pladsen klokken 21.30 og lagde ud med den røde kølpirk. Intet liv var der, ikke en gang  hornfisk. Jeg skifter blink et par gange for at se om de er kræsne, men ikke en gang snapsen vil de have. lige da solen kysser horisonten, skifter jeg til den gul/grønne tyksak. og i første kast får jeg et kontant hug, helt ude i kastet. Jeg kan med det samme mærke at det ikke er en 2 kilos havørred, men et eller andet er ikke som det plejer at være når en lille ørred hugger. Denne fisk høvler line af og er fuldstændig vild i varmen. Stor er min overraskelse da jeg får den indenfor synsvidde og opdager at det er en makrel. Aldrig før har jeg fanget makrel fra kysten så tidligt på året. 


Ingen kommentarer: