søndag den 30. marts 2008

Kontakt på Høve strand

I dag havde jeg lige en times tid tilovers. Weekenden var ellers gået med fremstilling af blink i sommerhuset. Vejret havde ikke været det bedste. Derfor valgte jeg at bruge tiden på at opformere blinkæskerne. Jeg skulle mod storbyen allerede ved 15 tiden og havde opgivet at få snøren i vandet, men klokken 12 rykkede det for meget i kastearmen og jeg smuttede til Høve for at tage et par kast. Vel ankommet til fiskepladsen ser jeg at der står fiskere både til højre og venstre for P-pladsen. Jeg beslutter mig derfor til at vade lige ud eftersom jeg er lidt i tidsnød. Den røde snaps er monteret og jeg kaster lidt på må og få mens jeg vader den lange vej ud til dybere vand. Da jeg er kommet langt ud bliver søen lidt mere krab og jeg stopper 20-30 meter før der starter et tangbælte. Efter 5 kast mærker jeg et slag i blinket og laver øjeblikkeligt spinstop... var det virkelig fisk allerede? efter et sekund der varer som et år begynder jeg indspinningen igen og bang så sidder den der. Den er blank det kan jeg mærke med det samme den rusker vildt i blinket og laver 2 korte udløb lige efter hinanden. Jeg begynder at tage line ind og føler at jeg har kontrol over sagerne. Den rusker stadig vildt og jeg stopper indspinningen og holder fisken tight med stangen lodret. Samtidig skal jeg have nettet fri som sider i bæltet på ryggen. Da jeg får nettet fri begynder fisken at ræse mod mig og jeg spoler line ind som en gal, og så stopper fisken..... PIS. Lige idet jeg igen får kontakt flyver fisken ud af vandet som en raket.. En spejlblank raket og ikke helt lille (som de ville sige i jylland). Fisken lander i vandet igen og... slap line... øv. Fisken vandt denne gang. Det var hovmod at begynde at finde net frem allerede det ved jeg og gør det aldrig mere :) Nå op på hesten... blinket ryger samme vej en gang til og efter 10 omgange på hjulet ruskes der i blinket 2 gange og så er der ikke mere kontakt denne dag. Det fik lige pulsen op inden jeg skulle ind til storbyen efter en weekend i sommerhuset. Den er nok lidt større når jeg kommer forbi i næste weekend..

onsdag den 5. marts 2008

Bornholm 2008

Så er det tid til at tage til Bornholm for at fange havørreder.
Følg med i turen på bornholmerklubben´s blog hvor der vil dagligt mellem 8 og 15 marts vil blive uploaded billeder og info om turen.