søndag den 23. december 2007

Ved Audebo dæmningen med Djo Kokker

Lørdag d. 22. december tog jeg en tur til Audebodæmningen. Djo Kokker havde fanget godt der i de sidste par dage. Han skulle lige købe den sidste julegave, så ville han møde mig der ved 11 tiden. Vandet var spejlblankt og det var diset da jeg ankom... Rigtigt diset med temperatur på 1 - 2 grader. Så selv om der ikke var noget vind gjorde disen det til en svinekold fornøjelse. Heldigvis har jeg investeret i nye neoprenwaders så det gik nok endda. vi fisker en halv times tid inden vi napper en kop kaffe. En lille fisk har slået til mit blink det er alt hvad vi har mærket indtil nu. Efter kaffen får Kokker en lille havørred på 38 cm. som bliver genudsat. Inden vi giver op når jeg at have flex på stangen i ca 10 sekunder. Dog også kun en lille en så skuffelsen over at miste den var ikke så stor. Jeg håber på lidt højere temperaturer i resten af juleferien.