Weekend, lørdag og endnu engang går turen til Røsnæs. Efter en dag med flot vejr, hvor vi har benyttet det gode vejr til at få repareret og malet hegnet i vores indkørsel, blev der tid til en aftentur. Det er et par uger siden jeg sidst var ude, så fiskearmen har fået trækninger. Det skulle der endelig rådes bod på. Jeg ankommer fuld af energi og ser til min skræk at hele strækket fra trappen til spidsen er fuldt besat. En fiskeklub er på tur. Nå, hvad så? Jeg beslutter at gå længere ind tl et sted jeg normalt ikke fisker. På med sølvpilen fra Bornholm og i første kast sidder der en lille hornfisk. Den bliver genudsat med besked om at hente sin far og evt. en ørred.
Derefter er der længe dødt det eneste der er lidt liv i, er bølgerne i den tiltagende vind og mursejlerne eller svalerne som havde rede i skrænterne.
Efter nogle timer hvor skumringen nærmer sig bliver der bedre plads ude mod spidsen så jeg fisker den vej. Jeg får pludselig en hornfisk mere som igen bliver genudsat. Dens næb var fuldstændig viklet ind i linen (krogen havde ikke fat). Da solen synker i havet hugger en ørred og så sker det som ikke må ske. Linen knækker?? Det har jeg aldrig oplevet før. Fireline der knækker med en ørred på krogen og den var ikke kæmpestor. Det må være hornfisken fra tidligere der har skadet linen. Det blev en nultur igen, desværre. Jeg tager revance i næste weekend.
