mandag den 28. marts 2011

Caffè latte

I weekenden var jeg en tur på Asnæs i det spæde forårsvejr. Først kørte jeg til Havnemark for at drage fordel af nordøstenvinden. Mit håb var at den, sammen med solen kunne få fiskene til at hugge. Desværre var vandet uklart som caffe latté. Algesuppen som jyderne har klaget over, må være nået helt til Sjælland. Ingen fisk men til gengæld kolde fingre. jeg bliver derfor enig med mig selv om at prøve lykken i læsiden for at se om vandet er blevet lidt lunere der. Østrup strand er målet, men også der er vandet plumret. Næsten værre en det var på fjordsiden. Aldrig har jeg på Østrup strand, oplevet at stå i vand til livet uden at kunne se støvlesnuderne. Det siges at være en alge der forsvinder når vandtemperaturen stiger. Men godt er det ikke lige nu. Intet tegn på liv i vandet. Jeg håber sandelig ikke at algen når at brede sig til Østersøen. Det ville være katastrofalt for Turen i uge 15.