Vi er nu sidst i april og chancen/risikoen for at ramle ind i de første hornfisk er overhængende. Efter sidste weekends strabadser med den nye terrasse, stod denne i fiskeriets tegn. Lørdag eftermiddag efter en sen frokost eller tidlig aftensmad gik turen til Asnæs. Hele dagen havde vinden taget til så jeg skulle finde noget læ, hvis jeg ville have gang i fluestangen. Ude på fjordsiden af Asnæs er der temmelig meget vind. Den står i øst hvilket vil sige kraftig sidevind. så jeg lægger ud med spinnestang mens jeg bevæger mig ud mod spidsen hvor jeg vil have, om ikke læ så rygvind. Allerede inden der er gået en halv time har jeg landet og genudsat en havørred under mål. Der har også været hornfisk efter blinket men de ville ikke hugge, kun følge med ind og store var de ikke. Ude på spidsen er der læ og jeg får øvet mig med fluestangen, dog uden held.
Søndag byder på en kort sviptur til Røsnæs, der udover hornfisk der følger med blinket også kun byder på masser af øvelse med fluestangen i det spritklare og helt flade vand.
Det er nu der skal fiskes med fluestang, hornfisk er en sjov fisk, at fange med flue. Der får man troen på fluestangen, der er kun 1 minus, de lugter og sviner alt grejet til. Jeg skal på tur i aften til munkholm sammen med fiskeklubben, Jesper og gert (balissen) skal også med. Mvh LBC
2 kommentarer:

Det lyder hyggeligt, hils.
knæk og bræk.
Send en kommentar