Troen på fluestangen

Hvad skal der til, for at jeg begynder at tro på fluestangen ved kysten?

Der er dem der siger, at jeg "bare" skal lade spinnestangen blive hjemme hver gang. Hvilket jeg har umådeligt svært ved. Eftersom jeg kun har haft held med fluestangen i Put and take vande og ved fiskeri i åer. Jeg har egentlig ikke lyst til 20 nulture i træk, bare for at få en havørred på fluestangen.
Der er også dem der siger at jeg skal øve min kasteteknik på en græsplæne. Det har jeg om muligt endnu sværere ved. Mest fordi fiskene sjældent bider over vandet og jeg derfor syntes at det er både spild af tid og en anelse fjollet at stå med fluestangen på en græsplæne.
Nogen siger læs nogle bøger om emnet. Det er i øvrigt de samme som siger, læs nogle bøger om poker før du begynder at spille. Men jeg er nok mere "learning by doing" typen.
Skulle jeg så hellere begynde at gå mere op i bundforhold, vind, strøm og tidevand. Men så bliver det en anelse for videnskabeligt til at jeg syntes at det er hyggeligt. Mit fiskeri foregår når jeg har tid og ikke når naturen siger at det er snappetid.
Selv er jeg ret overbevist om at det er ligesom med penge, hvor det er den første million der er sværest at skrabe sammen. Når den første havørred er landet, skal de næste nok komme som perler på en snor.
Men hvordan får jeg mig selv overbevist om at jeg bør give fluestangen en chance mere? Skal jeg sige til mig selv, at for hver time jeg står med spinnestangen, skal fluestangen have en halv, eller hvad...?
Skal jeg begynde med Bombarda og flue. Bare for at overbevise mig selv om at fiskene sagtens kan få øje på fluen og når jeg så har troen på det, begynde at fiske mere med fluestangen. Jeg kunne jo også bare håbe på et "lucky punch". Dermed mener jeg at fiske med fluestangen en gang imellem og så håbe på at ramme en fisk oven i knolden med et heldigt kast og derved få troen på det.
Som Ulken sagde en gang på Bornholm. "Hvis man vil fange havørreder skal snøren være i vandet". Det gælder nok også for fluelinen. Der er derfor nok ingen vej uden om. Hvis jeg vil fange fisk på fluestangen er der kun den hårde vej. Fiske, fiske, fiske og fiske.

Så det må jeg jo gøre.....

Fordelen ved Vestsjælland

Der er visse fordele ved at have Vestsjælland som hjemmebane når det gælder lystfiskeri. For det første er der gode fiskesteder og for det andet... Hvad gør det at det er en nultur når fiskepladsen byder velkommen på denne måde. (se foto) Jeg tog vanen tro på tur fredag aften. Denne gang til Røsnæs for at komme lidt i læ på nordsiden. Da jeg ankommer er jeg helt alene på P-pladsen. Det er noget jeg ikke har prøvet siden i vinter... Jeg går ned til nedstyrtningen og fisker en times tid. Der er dog kun hornfisk. På et tidspunkt hvor jeg står i mine egne tanker får jeg noget af et chok da der 25 meter foran mig pludselig dukker et par marsvin prustende frem i overfladen. Det burde jo have lokket et par havørreder med ind men jeg mærker ikke noget. Derefter fisker jeg mig længere ind af kysten og da jeg kommer til 2.5 kg pynten får jeg en hornfisk som bliver genudsat. Jeg troede godt nok at det var en ørred for den ruskede helt vildt. Det viste sig at den var kroget i ryggen og derefter fuldstændigt viklet ind i linen.

Flot solnedgang om ikke andet....

Det er igen blevet fredag og traditionen tro rykker det i fiskearmen, efter en hel uge i storbyen. Jeg vælger at henlægge fisketuren til Asnæs, eftersom Røsnæs fiskede katastrofalt i sidste weekend. Jeg ankommer til fiskepladsen ved 21.00 tiden og har for en gangs skyld ro i sindet mens jeg kommer i mine waders. Asnæs er lang mindre besøgt af lystfiskere end Røsnæs er. Jeg lusker ned til vandet og tager et par kast.. i den tiltagende skumring er der et par slag til blinket som jeg kategoriserer som hornfisk. Jeg går derfor længere ud ad kysten og når stedet der skal forsøges netop som solen står lige over horisonten (se billede). Jeg gir mig tid til at sætte mig og nyde sceneriet, en kop af den medbragte kaffe og en cigaret. Endnu er det da ikke blevet forbudt at ryge på fiskepladsen midt om natten. Selvom de rasler godt med sablen de "kære" frelste ikkerygere. Jeg fisker et par timer og ser masser af fisk vende bag blinket lige når jeg tog det op af vandet for at kaste på ny. Ser også flere fisk helt fri af vandet mindre end 15 meter fra mig. Det var en af de dage hvor jeg forbandede at jeg ikke havde taget fluestangen med. Nultur igen... ligesom sidste weekend. Men til gengæld en utrolig flot kulisse.
Dagen efter... altså lørdag prøvede jeg at overføre farvekombinationen, fra min foretrukne kinetic wobler til mine hjemmelavede kølpirke... Det ville jo være fantaststisk hvis min klon virker. Det får vi se næste weekend når lakken er hærdet.

Lort i vandet

Fredag aften er som bekendt = fisketur. Det har blæst en del de sidste dage, men her til aften tog vinden af og drejede fra øst til nord. Jeg kunne ikke beslutte mig for om det skulle være Røsnæs som nu har en meget svag modvind (og som har givet fisk de sidste par gange) eller om det skulle være Østrup strand på Asnæs, hvor der ville være rygvind til fluestangen. Min bedre halvdel og jeg bliver enige om at spille om det. En gang "Scattegories" skal afgøre om det bliver det ene eller det andet sted. Ikke helt efter planen vinder hun.. også efter jeg har foreslået bedst af tre. Så jeg kører mod Røsnæs. Der er en del høje dønninger men ikke umuligt og efter en tid lægger de sig mere og mere. Der står dog en ved "nedstyrtningen" hvor jeg har haft held med det de sidste par gange. Så jeg beslutter mig for at prøve ved "2.5 kg pynten" Som Bananflue Peter kaldte den. Der er imidlertid så meget lort i vandet at fisken skal reagere inden for de første 10 meter ellers er blinket oversået med tang. Jeg får også en lille hornfisk som bliver genudsat.Senere begiver jeg mig mere ud mod fyret men uden held... Der er for meget lort i vandet.
Det blev en nultur... Selvom jeg ofrede den grønne Kineticwobler til fiskeguden.