Hvornår kan lystfiskeri betegnes som "rigtigt" lystfiskeri? Emnet er en evig kilde til diskussion og selv gode venner kan blive rygende uenige, når "rigtigt" lystfiskeri skal defineres. Er det mere rigtigt at fiske efter havørred, end det er at dyrke karpefiskeriets mysterier. Eller er det finere at fiske med flue, frem for at fiske med majs? I mine øjne kan alt lystfiskeri betegnes som "rigtigt" lystfiskeri, bare man har det godt med det man gør. Børn der en sommerdag fisker skaller med en lille krog og majs som agn, har det med garanti ligeså herligt, som den passionerede "Big game" fisker der tumler en kæmpe Marlin ud for portugals kyst. Selv husker jeg tydeligt hvor utålmodig jeg var som barn, når tiden nærmede sig, hvor jeg skulle til Susåen med min morfar. "Bare" for at fange et par aborrer og måske endda en lille gedde.Ikke desto mindre er der dem der vil påstå, at det eneste rigtige fiskeri, er fiskeri efter havørred og laks. Det spiller for dem ingen rolle, hvilken metode der er brugt, heller ikke hvis der er fisket med orm i en Norsk Elv. Bare fisken ikke er fanget i en P&T. På den anden side står dem der for en hver pris fastholder at fluefiskeriet er det rigtige, for fluefiskeri er en kunstart, som de siger. Skidt med at fisken er opdrættet og fanget i en P&T sø, for den er fanget på den "rigtige" måde. Hvem har mest ret? jeg ved det ikke og jeg tror heller ikke at det handler om at have ret, men om at respektere andres holdning til hvad der er hyggeligt og interessant. Hvorfor skal vi (lystfiskere) pådutte hinanden, at det er rigtigere at stå og tæve blink 100 meter ud i vandet på en råkold vinterdag, end det er at sidde og bade en orm i en jysk å en varm sommerdag. Det er ligesom om at vi forsøger at retfærdiggøre vores manglende fangster ved at sige til hinanden " nåda du har fanget meget mere end mig, det er nok fordi du fiskede forkert eller mindre fint end mig". Som om det bliver mere "rigtigt" jo sværere og mere umuligt det gøres. For mig at se lidt molbo agtigt. Kan det ændres? Jeg tror det ikke, desværre.
