fredag den 10. juni 2011

Uventet fangst

Lørdag d. 4 juni var jeg taget til Røsnæs på en aftentur. Storken og jeg havde ellers prøvet at få en tur sammen, men hans knægt var blevet sløj. Derfor var jeg afsted alene. Aftenen var perfekt, vandet lå spejlblankt og ikke en vind rørte sig mens solen sank i havet. Jeg kom til pladsen klokken 21.30 og lagde ud med den røde kølpirk. Intet liv var der, ikke en gang  hornfisk. Jeg skifter blink et par gange for at se om de er kræsne, men ikke en gang snapsen vil de have. lige da solen kysser horisonten, skifter jeg til den gul/grønne tyksak. og i første kast får jeg et kontant hug, helt ude i kastet. Jeg kan med det samme mærke at det ikke er en 2 kilos havørred, men et eller andet er ikke som det plejer at være når en lille ørred hugger. Denne fisk høvler line af og er fuldstændig vild i varmen. Stor er min overraskelse da jeg får den indenfor synsvidde og opdager at det er en makrel. Aldrig før har jeg fanget makrel fra kysten så tidligt på året. 


mandag den 28. marts 2011

Caffè latte

I weekenden var jeg en tur på Asnæs i det spæde forårsvejr. Først kørte jeg til Havnemark for at drage fordel af nordøstenvinden. Mit håb var at den, sammen med solen kunne få fiskene til at hugge. Desværre var vandet uklart som caffe latté. Algesuppen som jyderne har klaget over, må være nået helt til Sjælland. Ingen fisk men til gengæld kolde fingre. jeg bliver derfor enig med mig selv om at prøve lykken i læsiden for at se om vandet er blevet lidt lunere der. Østrup strand er målet, men også der er vandet plumret. Næsten værre en det var på fjordsiden. Aldrig har jeg på Østrup strand, oplevet at stå i vand til livet uden at kunne se støvlesnuderne. Det siges at være en alge der forsvinder når vandtemperaturen stiger. Men godt er det ikke lige nu. Intet tegn på liv i vandet. Jeg håber sandelig ikke at algen når at brede sig til Østersøen. Det ville være katastrofalt for Turen i uge 15.

søndag den 20. februar 2011

Abstinenser

Det er ved at være længe siden at jeg sidst havde snøren i vandet. Derfor var min glæde stor på denne lørdag, da solen endelig skinnede fra en skyfri himmel og vinden var noget mere afdæmpet end den har været længe. Efter frokost ville jeg prøve lykken i Ishøj. Stor var min skuffelse da jeg ankommer og ser at der er låg på fiskevandet. Jeg havde det på fornemmelsen men kunne ikke holde mig hjemme.

mandag den 1. november 2010

Fladt vand og havørreder.

Weekenden byder for en gangs skyl på næsten vindstille. Lørdagen bruger jeg på Asnæs. Havnemark for at være helt nøjagtig. Jeg parkerer bilen på den store P-plads ifører mig waders og begiver mig vestpå mod spidsen af Asnæs. Jeg fisker på de pladser som jeg ofte fisker på mens jeg bevæger mig vest på. Der går ikke lang tid før den første kontakt er der. en lille ørred har taget den gul/grønne sølvpil (klokkerpilen) Den er under mål og ryger tilbage hvor den kom fra. i det klare vand kan jeg for en gangs skyld også opleve at der er fisk der følger efter helt ind til stangspidsen. Næste pynt og næste fisk. Denne gang på den røde kølpirk. igen er der yderligere et par kontakter og derefter stilhed. Endnu en pynt bliver indtaget, denne gang med den hvide tyksak for enden af linen. Også dette kaster en fisk af sig. og derefter stilhed. resten af dagen er der dødt. Desværre var alle fisk under mål på en dag hvor hverken farve eller form på blinket afgjorde om de var interessante for fisken.

mandag den 25. oktober 2010

Aborrer over kiloet.

Weekenden bød på klubmesterskab i den fiskeklub jeg har været medlem af på jobbet. Det ville blive det sidste klubmesterskab idet klubben bliver nedlagt. De sidste par år har deltagelsen været for nedadgående og det er defor besluttet at nedlægge klubben. Det gjorde denne weekends mesterskab så meget vigtigere, for vinderen kan jo så kalde sig regerende klubmester resten af livet. Arrangementet skulle afholdes i Ishøj havn, hvilket så gav mig mulighed for at slå de aborrer som Klokker havde indmeldt i sidste weekend. Jeg ankommer til pladsen klokken 7.15 og klokken 7.30 vakler jeg søvnig ud til kanten af sejlrenden. Jeg når kun et par kast med min mepps 3 spinner før en stor aborre hugger. Kort efter kan jeg fotografere en fin fisk på 1.28 kg. Hvilket er ny rekord i Bornholmerklubben som jeg stadig er medlem af. Jeg beslutter derefter at gå om på den anden side af øen hvor jeg får en anden fin aborre på 1,01 kg. (billedet). Dagen slutter klokken 12.00 med de obligatoriske grillpølser og jeg kan fra nu af kalde mig regerende klubmester.


torsdag den 7. oktober 2010

P&T lektion

Weekenden omkring 1. oktober, tog vi vanen tro en tur til det vestjyske. Fredagen gik med lidt fiskeri fra høfderne ved Langerhuse. Jeg ville se om der skulle være en makrel tilbage i danske farvande. Måske der var en af de eftertragtede havbars der kunne lokkes med lidt guf. Ulken, Nimmer og Djo Kokker var taget i Flynder Å. Mens Storken og jeg troede på havet. Vi fik intet på høfderne trods østenvinden og det andet sjak kunne berette om mikroørreder i flynder Å. Derfor var alle mand friske på andre eventyr da lørdagen oprandt. Hover Å var et forslag, nu hvor Store Å var lukket for fiskeri. Men vi blev enige om at vi ikke gad køre for at fiske i Hover, når vinden var så kraftig som den var. Fiske ville vi og valget faldt på Øster Ørs fiskesø. "Mængs place". Vel ankommet til søen begynder Ulken og Nimmer at tjatte med deres fluestænger. Storken og jeg går med målbevidste skridt frem i bussen. Vi ved godt hvor ormen skal bades. Ganske rigtigt, Storken får fire og jeg får hele 9 på de 3 timer vi fiskede. Jeg fik 3 bækørreder og 6 Regnbuer med største vægt på 1.4 kilo. Ud over Storken og mig var det kun Ulken der kunne præsentere en lille regnbue resten fik 0 fisk.

mandag den 12. juli 2010

Kølpirken slår til på Røsnæs

Det er sommer og vandet er blevet varmt. Det betyder aften og nat fiskeri, hvis man vil have fat i sildeæderne. Lørdag tog jeg derfor til Røsnæs sent på aftenen med planer om at fiske ind i mørket. Det var en aften hvor der var heftig aktivitet i vandet. Masser af pilleri med reelle hug ind i mellem. Denne fisk faldt for min gul/grønne kølpirk med prikker.

tirsdag den 22. juni 2010

Geddetur

Det er blevet tid til en geddetur.
Jørgen og jeg har aftalt, at det er ved at være tid til et besøg og et forsøg på at slå min gedde på 2,71 kg. Fra sidste år. På den jord som Jørgen forpagter ligger en lille sø, som vi også forsøgte os i sidste år. Sidste år var der ingen vand i søen, så vi måtte liste ned til naboen. (Jørgen havde dog fået tilladelse.) Efter det lidt våde forår, var der denne gang godt med vand i hans egen sø. Så det var med stor forventning at jeg monterede en gummiskalle på mit geddeforfang. Jørgen havde ikke fået bundet krog på sin line, før han måtte traske tilbage til mig, for at forevige mig med dagens første gedde på 4,77 kg. En fin start og snart efter spræller gedde nr. 2 for enden af linen. Den er ikke så stor, men det lover godt for resten af dagen. Så går der en halv times tid uden det store liv og jeg skifter til en stor 3 delt wobler, som jeg havde indkøbt til lejligheden. Efter et par kast kommer der et kontant ryk i linen og dagens anden storgedde har taget wobleren. Den er noget mere genstridig end den første, men langt om længe må den overgive sig og samtidigt finde sig i at blive vejet og fotograferet. Denne gang stopper vægten på 4,93 kg. Altså meget tæt på de magiske 5.0 kg. Jeg fisker videre og har flere gange en stor gedde med inden, uden at den tager wobleren og pludselig mister jeg den. I et kast fik jeg fat i sivene og linen bliver skåret over. Øv, men jeg bliver enig med mig selv om at jeg lige prøver at nappe en aborre. På med en mepps spinner og over til broen hvor Jørgen står. Ikke mange kast efter får jeg et hug der umuligt kan være en aborre. Det viser sig at være dagens 4. Gedde. Også denne gang stopper vægten lige under den magiske grænse, 4,92 kg. viser den. Mon Storken har pillet ved den vægt jeg lånte så den ikke kan gå over 5 kg? Vi bliver enige om at gå over i naboens sø for at se om jeg kan komme over de 5 kilo. 2. kast og der er hug. Fisken springer ud af vandet og gummidyret slipper sit tag. 6. kast monsterhug. Denne gang er den over 5 kg. Desværre var der så lidt plads mellem sivene og fisken var for stærk. Jeg kunne ikke holde kalorius ude af sivene så fisken mistes. Hold op hvor ville jeg gerne have haft den…..

I´ll be back.

mandag den 17. maj 2010

Hornfisk på Østrup strand

Årets hornfisketur blev henlagt til Østrup strand.
Se Bornholmerklubben.dk for hele historien og billederne.

mandag den 3. maj 2010

Superdag på Røsnæs

1 maj.....
Kan man bruge den dag på andet end en fisketur?
Jeg sendte en SMS til Klokker og Nimmer for at lokke dem en tur til Røsnæs. Klokker meldte tilbage at han og Peter (bananflue) ville dukke op og dele dagen med mig.
Klokker havde allerede 29 april taget den første hornfisk, så æren for det kunne jeg ikke gå efter. Dagen gav mig 4 hornfisk, den største vejede hele 0,54 kg. en ordentlig tamp.

Dagens højdepunkt blev klokkers angreb på sin egen PR. Pludselig råber han at det vist ikke er næbhdyr der har fat i hans kobberbasse. Det kunne han have ret i da en 3,21 kg stor blank havørred 2 gange springer ud af vandet.
Se Klokkers ørred på http://www.bornholmerklubben.dk/

onsdag den 28. april 2010

En dag med fluestangen.

I lørdags tog jeg en tur til Østrup strand, for at gå en tur med fluestangen. Det blev en ret fantastisk tur, selv om jeg ikke fik nogen fisk med hjem. Vinden var ret svag og skiftende, så vandet var fladt og lå badet i sollys. Man skulle tro at havørreden ville være på dupperne i sådan et vejr. Jeg så flere gange tobis i vandet, så det er ved at være på høje tid at der skal havørred på tasken, inden hornfisken overtager vandet. Jeg fiskede 3 timer og var i den ene time i selskab med en flok marsvin der fouragerede 50 meter ude. Et ret fantastisk syn. Da marsvinene forsvandt kom der så en flok rådyr forbi inde på stranden.
Så en god naturoplevelse men ingen fisk. Næste weekend må jeg prøve på Røsnæs.

onsdag den 17. marts 2010

Bornholm 2010

Så er det ved at være tid til den årlige tur til Bornholm. Jeg vil forsøge at opdatere fangstrapporten dagligt fra 20 - 27 marts. (Hvis der er noget at rapportere)
Læs fangstrapporten for Bornholm 2010

tirsdag den 16. februar 2010

Godt 1 måned til Bornholm.

31 dage er der til årets tur til Bornholm. Hver dag følger jeg med i hvilke fangster der landes på øen. Positivt ser det ud men også svinekoldt. Siden nytår har forberedelserne så småt været i gang. Hjemmesiden skulle klargøres både med sider til 2010 turen og ny sæson af årets lystfisker. Det nye klubblad skulle også færdiggøres så det kom ud til deltagerne 1 måned før afrejse. Grejet mangler stadig fintuning fordi vejret har været så skidt, at vi ikke har orket at køre i sommerhuset. Det er i øvrigt første gang at det står ubrugt i 2 måneder. Jeg mangler også stadig at få nye waders. Til gengæld er skryderiet i fuld gang, ganske som det plejer. Vi er jo for de flestes vedkommende, sikre på at det er en selv der løber med alle pokalerne. Storken er også begyndt på sine drømme. Der kommer altid et bud eller to på pokalfordelingen til ham i drømme. Drømmene har holdt stik et par gange, så det er foruroligende at han har drømt om både sig selv og en 8 kilos havørred i samme drøm. Men det er jo selvfølgelig ikke værre end en 9 kilos kan slå den.

Problemet er sneen. Enten skal den blive liggende til vi har været afsted. Elller også skal det snart til at tø. Bornholm er en klippeø så jorden kan ikke optage alt det smeltevand der kommer, når de store mængder af sne smelter. Derfor kommer der overtryk i alle åerne og muddervand umuliggør fiskeriet ved kysterne. Vi har prøvet det før og det gav det ringeste fiskeri vi nogensinde har oplevet. Vi krydser fingre for ast det enten smelter snart eller venter længe.

Det er lidt sjovt. Vi har været afsted i mange år nu og vi ved sådan nogenlunde hvad der kommer til at ske. Men jo flere år vi har været af sted, jo mere glæder vi os til turen.

Se billeder og statistik fra tidligere ture på:
http://www.bornholmerklubben.dk/

mandag den 4. januar 2010

Global opvarmning, min bare....

Verdens mægtigste mænd og kvinder har lige brugt 14 dage på at diskutere klimaet på COP15. Den temperatur -stigning i verdenshavene som alle taler om (uden at gøre noget ved det), mærkede jeg ikke meget til i juleferien. Vandet var iskoldt, så valget faldt på Audebo. Det var sidste chance inden inderfjorden frøs til. Mine neoprenwaders er imidlertid utætte, så jeg var nød til at bruge mine åndbare. Det var for så vidt fint nok, for så kunne jeg teste min nyerhvervede fleeceoverall (bib). De bestod testen og jeg kunne fiske en time uden at fryse. Og en time var alt hvad jeg behøvede for at få årets sidste havørred. Selvfølgelig, fristes man til at sige, blev den overlistet af den "røde Bornholmske kølpirk". Fisken var dog lige under mål og blev genudsat. Men det var fint at mærke fisk igen.
Godt nytår - må 2010 bringe gode fiskeoplevelser.

torsdag den 10. december 2009

Hvor blev efteråret af

Tiden nærmer sig 2010, vi er allerede næsten halvvejs i december. Efteråret er fløjet hen over hovedet på mig uden at jeg opdagede det, fordi jeg havde travlt med huskøb, istandsættelse og flytning. Nu står jeg så og undrer mig over hvor efterårsfiskeriet blev af. Jævnligt kigger jeg på http://www.din-fangst.dk/?Fangster og ser hvordan vinterfiskeriet allerede er i fuld gang på Bornholm. Lige godt 3 måneder er der til vi tager afsted mod solskinsøen, men trækningerne i fiskearmen er der allerede. Ligesom jeg oftere falder i den bornholmske accent for tiden. Jeg trænger virkelig til flex på klingen og håber at juleferien ikke bliver for hårdt ramt af frost, så jeg kan tage en lille tur til kysten for at se om der er overspringere der vil hugge.
God Jul og godt nytår.

torsdag den 1. oktober 2009

Tapto

September er tid til den årlige tur til Storkens sommerresidens "Tapto". Traditionen tro havde mor Karen lavet en dosmerseddel med ting der skulle laves. Så det hele ikke gik op i øl og fis(keri). Hvilket der jo er en rimelig chance for, når fire fiskekammerater skal på tur til det vestjyske.Det gik hurtigt op for os at hun havde lavet en liste så lang, at chancerne for fiskeri og hygge var minimale. Med mindre vi stod tidligt op og brugte et par timer hver formiddag. Vi var med andre ord nødt til at drikke os lidt styrke til allerede torsdag aften da vi ankom. Hvilket også blev bemærket af den rare mand i byggemarkedet dagen efter.
Fredagen bruges for Storkens og mit vedkommende med at køre efter smådele. Nimmer og Ulken sætter antenne, lamper og udendørs vask op mens vi er væk. Eftermiddagen bruges i Flynder Å, efter at bondemanden har modtaget sin årlige Røde Ålborg. Turen giver adskillige fine regnbuer til røgovnen. En passende forret til lammekøllen. Dartspillet mens ørrederne ryges går min vej, der bliver ikke vist nåde.
Lørdag, Nimmers 41 års fødselsdag. Jeg må til bageren efter frisk brød og efter Nimmers ønske også en basse. Formiddagen går med at Ulken og Storken tager på kantareljagt inden de sliber gulv på badeværelset, nimmer monterer lamper og jeg deleter og sorterer kanaler så de ligger overskueligt på den nye digital reciever. Efter den store sortering af DR1 DR2 og TV2 er jeg så udkørt, at jeg må slappe af med en gåtur til havet og får selskab af en ligeså udkørt Nimmer, der lige havde sat et par lamper op.
Lørdagens fiskeri er planlagt til at foregå i Store Åen. Der er milliarder af skaller som sutter ormen af krogen men Storken har en rigtig god ørred/laks på som han dog mister efter 3 misbrugte muligheder for at lande den. Aftenens fødselsdagsmenu var dyrekølle og sauce med de Karl Johan svampe Ulken og Storken fandt på deres kantareljagt. Det var den rene svir. Dartspillet mens køllen var i grillen, taler vi ikke om denne gang.
Søndag lægger Storken og Ulken fliser på badeværelset. Nimmer og jeg tager en sidste tur til Flynder Å. Masser af regnbuer og en rigtig fin Bækørred til mig. Den havde jeg ventet længe på.

mandag den 28. september 2009

Flynder Å

Efter en "arbejds"weekend med drengene, i Storkens sommerhus "Tapto" var der ikke mere arbejde tilbage, end Storken og Ulken kunne klare det alene. Nimmer og jeg tog derfor en tur til Flynder for at tage afsked med åen for i år. Nimmer "der jo elsker naturen" fløj ned til piskeriset hvor det mest ligner hans P&T vand ;) mens jeg tog det roligt ned forbi stemmeværket. Jeg affisker de huller hvor jeg ved at der står fisk mens jeg kæderyger og tømmer hovedet. Jeg får en del regnbuer som genudsættes hvis ikke de har slugt krogen. Da jeg når første sving efter stemmeværket sætter jeg en god stor orm på, for jeg ved at der altid står fik der hvor kilden risler ud i åen. Ormen har heller ikke mere end lige ramt overfladen før jeg ser en trykbølge fra modsatte brink, efterfulgt af et hidsigt træk i linen. Jeg kan mærke at det er en god fisk og håber inderligt at det er en bækørred, hvilket så vil være min første i et par år. Det viser sig at holde stik. Tilmed en flot en af slagsen 0.54 kg og hele 38 cm. Dermed blev Storken for en stund sat til vægs i Bornholmerklubbens konkurrence "Årets lystfisker"

onsdag den 24. juni 2009

Røsnæs på en sommeraften

Weekend, lørdag og endnu engang går turen til Røsnæs. Efter en dag med flot vejr, hvor vi har benyttet det gode vejr til at få repareret og malet hegnet i vores indkørsel, blev der tid til en aftentur. Det er et par uger siden jeg sidst var ude, så fiskearmen har fået trækninger. Det skulle der endelig rådes bod på. Jeg ankommer fuld af energi og ser til min skræk at hele strækket fra trappen til spidsen er fuldt besat. En fiskeklub er på tur. Nå, hvad så? Jeg beslutter at gå længere ind tl et sted jeg normalt ikke fisker. På med sølvpilen fra Bornholm og i første kast sidder der en lille hornfisk. Den bliver genudsat med besked om at hente sin far og evt. en ørred.
Derefter er der længe dødt det eneste der er lidt liv i, er bølgerne i den tiltagende vind og mursejlerne eller svalerne som havde rede i skrænterne.
Efter nogle timer hvor skumringen nærmer sig bliver der bedre plads ude mod spidsen så jeg fisker den vej. Jeg får pludselig en hornfisk mere som igen bliver genudsat. Dens næb var fuldstændig viklet ind i linen (krogen havde ikke fat). Da solen synker i havet hugger en ørred og så sker det som ikke må ske. Linen knækker?? Det har jeg aldrig oplevet før. Fireline der knækker med en ørred på krogen og den var ikke kæmpestor. Det må være hornfisken fra tidligere der har skadet linen. Det blev en nultur igen, desværre. Jeg tager revance i næste weekend.

mandag den 25. maj 2009

Løgtvedgårds "vilde" regnbuer

Det er blevet søndag og efter en forlænget weekend, hvor jeg havde tænkt mig at fiske igennem, men kun har nået en enkelt tur, har jeg stadig trækninger i fiskearmen. Vejret er grumset, vind er der ikke noget af, men det siler ned. Jeg beslutter mig derfor for at smutte en tur i P&T for at få lidt afslappende fiskeri hvor jeg kan tømme hovedet inden jeg skal se FCK sikre sig DM igen.. Jeg trænger til lidt fiskeri i sutsko med kaffe og smøger. Jeg smider lidt spinnere i bilen til det grej der lå der fra i går og graver desuden lidt regnorm. Da jeg ankommer køber jeg et 2 timers kort til 80 dkr. 2 timer plejer så rigeligt at stille min P&T sult. Vandet ligner et spejl og ørrederne springer villigt ud af vandet mens jeg monterer et bobleflåd og en regnorm. Den første time går med at stirre på mit flåd der ligger fuldstændigt stille på vandet. Efter en times ”meditation” er det tid til lidt aktivt fiskeri så jeg monterer min lille meps 3 med pink rotor. Det er favoritten i æsken. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg har alle de andre, når jeg kun bruger den ene spinner. Første kast, småkage…. Bremsen hviner. En ørred har taget spinneren idet den ramte vandet. Den er hidsig og nægter at blive trukket tættere på land. Til sidst vinder den kampen i et mægtigt plask, mens jeg kan irritere mig over at jeg stadig ikke har fået skiftet de gamle sure kroge der pryder mine spinnere. Letter irriteret kaster jeg ud samme sted og efter 2 omgange på hjulet hviner bremsen igen. For satan de er vilde de regnbuer der er i denne sø. Efter en god gang trækken frem og tilbage vinder jeg denne gang kampen og kan lande en fin regnbue på 0,98 kg. Resten af tiden mærker jeg ikke noget men jeg ser nogle ordentlige krabater ude af vandet i vilde hop. Måske man skulle prøve at gå efter en af dem næste gang?


Madfiskeri med sidegevinst

Lørdag ville jeg ud at fiske. Det har været en forlænget weekend men vejret og indbrud i sommerhuset, gjorde at jeg ikke havde nået ud at fiske endnu. Vinden er stadig frisk fra vest og jeg beslutter først da jeg ser vindmøllerne om det skal være asnæs eller Røsnæs. Vinden er en anelse SV så valget falder på Røsnæs. Jeg prøver alt og har også en hornfisk næsten inde på fluestangen, men den smutter. Derfor beslutter jeg at montere et flåd og sild. Og så kom der sku liv i kludene. Det blev til 6 hornfisk og en havørred på 41 cm.